KSI Håndbold
Vi er en håndboldklub under København Universitets Studenteridræt, KSI (det gamle USG), med omkring 100 aktive medlemmer, primært studerende men også færdiguddannede.
KSI Håndbold tilstræber at have fire hold på damesiden og to hold på herresiden, som deltager i turneringen under Dansk Håndbold og Dansk Håndbold Øst.
På damesiden har vi hold i 2. division, 3. division, Danmarksserien og Serie 1.
På herresiden har vi hold i 3. division og Danmarkserien.
KSI Håndbold er en konkurrence-klub, men vi satser også stærkt på det sociale samvær. Vi forsøger så vidt muligt at skabe et stærkt sammenhold på tværs af holdene, f.eks. med torsdags-øl, fester, stævner, frivilligt arbejde og andre arrangementer i løbet af året.
For at spille på et af vores hold skal du have spillet håndbold før. Vi forudsætter, at nye medlemmer kommer til klubben med basale færdigheder inden for boldkontrol og spilforståelse.
Hvis du ønsker at spille i klubben, så henvend dig venligst til enten Dameforpersonen eller Herreforpersonen. Se flere kontaktinformationer under 'Meld dig ind'.
Vi glæder os til at se dig!
En:
If you wish to play in our handball club, please contact either the Women’s Team Representative or the Men’s Team Representative. You can find their contact information under 'Meld dig ind'.
To play on one of our teams, you must have played handball before. We assume that new members join the club with reasonable skills in ball handling and game understanding.
We're looking forward to hearing from you!
